Hunde

Jeg er vokset op med hunde, så da jeg for  over 20 år siden flyttede hjemmefra med manden i mit liv, var vi jo nød til at have en hund. Vi købte en Papillion.

Da vi flyttede på landet kom der et par store hunde til også. Årene igennem har der været et par hunde igennem. De fleste blev formidlet vidre til nye dejlige familier. Det er en del år siden jeg har gjort i det. Nu er det mest små dyr. Jeg hjælper gerne med at formidle kontakter, men jeg tager ikke hunde i pleje mere.

Min far var hundetræner, så det har præget vores hverdag som barn hvordan man opdrager en hund. Jeg har taget mange ting til mig og bruger dem selv i dag, andre ting har jeg lavet om på og nogle passer bare ikke til mig..

Jeg kigger meget på hundens kropssprog, som jeg gør ved alle andre dyr også, og derud fra opdrager jeg dem som jeg nu synes jeg gerne vil have det.

De små hunde vi har er ikke opdraget til at "sitte pænt" eller dæk og alle de der normale ting man læser i diverse bøger.

Jeg er af den overbevisning at hvis hunden bliver aktiveret mentalt og ellers har fri adgang til have, gårdsplads eller andet lukket område er der ingen grund til at hive dem med ud på en gårtur flere gange om dagen. Det kan godt være at Du synes det er synd at de ikke kommer ud at gå. Og bor man i en lille lejlighed vil jeg da også sige at her er man nød til at gå med sin hund.

Nu har jeg jo både store og små hunde. De store hunde har adgang til vores have og gårdsplads. Om sommeren står døren som regl åben så de kan gå ud og ind hele tiden. Om vinteren er der åben 30-45 min hver morgen, middag og aften. Og ellers kommer de ud når de gerne vil.   Vores små hunde har adgang til havestue med udgang til lille gårdhave med jord og græs. Dette deler de med vores katte. De kan gå ind og ud som det passer dem hele døgnet da de jo sagtens kan komme igennem kattelemmen. Dette fungere fantastisk. Om sommeren er de derude rigtig meget.  Både Silje, Anton og Isabell er vel såkaldte problemhunde. Silje var skilmissehund men var ikke blevet behandlet godt i lang tid. Derfor tog opdrætteren hende tilbage og vi købte hende så. Det tog lang tid at finde ind til Silje, hun var bange for madskålen så jeg håndfodrede hende i over 1 mdr. HUn vidste ikke hvad hundefoder var, da hun kun var vant til at få menneskeføde. Som 1. årig vejede hun 15 kg hvor hun skal veje 23-25 kg. Så det var en lille hund vi vik hjem. Opdrætteren havde fået hende til at tage etpar kg på inden vi fik hende hjem. Hun var og er stadig utryk ved mænd. I dag er det fremmede mænd der tror de bare kan række hånden ned og snakke med hende hun ikke kan med. Også i det hele taget når jeg er alene med dem, der skal man ikke tro man bare kan vade ind.. Det er hvad jeg vil have i en hund. Når jeg har sagt, de må godt, er alt godt..

Vi har desværre også prøvet at få stjålet en hund. Det er utrolig grimt og jeg håber ikke andre kommer til at opleve det. Desværre fik vi ikke vores skønne hund tilbage levende. Den anden hund vi havde på samme tidspunkt blev aldrig den samme igen.

Vi har for nylig haft besøg af fremmede på vores grund. Hvad de ville og hvem de var vides ikke, men vores hunde er oppe på mærkerne og deres adfærd er ændret. Vi tager vores forholdsregler. Hundene er ikke ude uden opsyn og der er ved at blive lavet nye og flere låger med låse på.