Boer geder

Boer geder.

Boergeden er importeret til Danmark i 1993 via New Zealand fra Sydafrika. Den er en af verdens bedste kødgeder blandt de små drøvtyggere.

Boergeden er robust og  omgængelig. Den har lange hængende ører og romernæse. Pelsen er hvid med brunt hoved og hals, ensfarvede røde eller brune og sorte.

Geder er flokdyr. I naturen og ved store gedefarmelever geder og bukke i separate flokke, undtagen i brunstsæsonen. Inden for flokken hos såvel geder som bukke er der en streng rangorden, hvor den dominerende ged eller buk har førsteret til alt,  foder, den bedste hvileplads og så videre. Geder har forskelligt temperament, så det naturligvis  op til førergeden, hvor harmonisk en folk den har. Nogle geder er meget dominerende og tolererer ikke  andre i nærheden, for eksempel mens hun spiser eller nær hendes kid, mens andre førergeder tager det mere afslappet og ikke føler trang til at demonstrere deres magt, medmindre deres førerposition trues. Har man en flok geder, der er i familie, vil man opleve at flokken er mere harmonisk, end hvis man bringer voksne dyr fra forskellige besætninger sammen.                                 

Som nybegynder bør man udelukkende anskaffe sig hundyr, da det kræver plads og erfaring af have bukke. Man kan leje en buk, når gederne skal bedækkes. Det kommer jo også an på hvor mange geder man har tænkt sig at starte op med.           Bukkene lugter stærkt i brunstiden, hvor hundyr aldrig lugter. Har man valgt at have buk, kan man lade ham gå sammen med gedeflokken, så har han hele tiden selskab, men her man skal  være opmærksom på, at gimmerkid kan blive drægtige allerede i 3- 4 måneders alderen, og  nogle geder bekymrer sig altså ikke om årstiden, når de kommer i brunst. Dværggeder og boergeder kan få kid på alle tider af året.  Har bukken i en særskilt indhegning kan  selv kan bestemme tidspunktet for bedækningerne.  For at  bukken ikke skal gå alene, hvilken ingen dyr har godt af,  kan enten have flere bukke eller et par kastrater i bukkefolden. De nyder hinandens selvskab. 

Foder.

Fodermængden  afhænger af racen og hvad du bruger dem til. Spørg ved den opdrætter du køber dine geder ved.

Alle geder har behov for en vis mængde foder til »vedligehold«, altså den mængde foder der skal til for at geden kan »leve« og se godt ud. Denne mængde afhænger af gedens vægt og dermed også racen.

Til vedligehold har en ged på  30 kg behov for 0, 44 FE( foderenheder) og en ged på 70 kg har behov for 0,92 FE.       Til produktion af 3 l. mælk har geden behov for yderligere 1, 45 FE.

Det allervigtigste. Der skal altid være fri adgang til rent vand og god halm.  Tildel vitaminer et par gange om ugen.

En ged æder nemt 1 kg halm om dagen (1 kg halm = 0,2 FE), men da geden er ret kræsne,udvælger de det bedste og lader resten ligge som underlag, skal du give 3 kg for at den får nok.                                                                                

En ged er drøvtygger og den kan dø af mangel på strukturfoder. Halm, hø og grene er strukturfoder som er nødvendigt for en drøvtyggermave. 

Geden skal også have kratfoder. Kratfoder er et proteinrigt foder, som skal indeholde 10% - 17% fordøjeligt råprotein, alt efter om geden er gold eller drægtig. 

En C- blanding til køer, som blandes med hel byg i forholdet 6 dele byg og 1 del C-blanding. 

Grovfoderet kan for eksempel være hø, wrap, roer, gulerødder, kål eller æbler. Igen igen, altid frisk vand. Geder vil som andre dyr der er uden om vinteren sætte pris på lunken vand, de skal ikke bruge energi på at varme det op og du vil opleve at de drikker mere. Man kan sagtens give sine geder grøntsager eller rester  fra husholdningen, giv dog aldrig geden muggent foder eller kødrester. 

Gederne vælger det foder de bedst kan lide og er fodertruget ikke tømt ved næste fodring, skal man ikke regne med, at det bliver ædt på et senere tidspunkt. Tøm derfor gammelt foder ud før det friske hældes op.

Om sommeren trives geder fint på en god græsmark + strukturfoder. Fra sensommeren begynder man at give tilskud af foder.

Foruden fodringen hører det med til den daglige pleje at være opmærksom på gedens velbefindende. Trives geden ikke, bliver øjnene matte og pelsen glansløs og strittende. Man skal være særlig opmærksom på, at geder har let ved at pådrage sig indvoldsorm, især hvis man har dyrene gående på samme græsningsareal sommeren igennem. Der findes forskellige slags indvolds-parasitter og der er flere forskellige parasitdræbende midler i handlen.                       I juli måned er ormepresset størst. Kiddene skal  have ormekur, selvom de patter. Foldskifte en gang om måneden nedsætter ormepresset. Har man ikke mulighed for det er det en god ide at være på forkant med ormekure. Planlæg en behandling i samarbejde med din dyrlæge.                    

Geder kan også få utøj, og det mest almindelige er den lille flade skællus, der lever af skæl og døde celler i gedens pels. Man kan enten pudre dyret med et utøjsmiddel to gange med to ugers mellemrum eller vaske det med et utøjsmiddel. Utøjsmidler til pudring fås i foderstofhandlen. Midler til pour-on eller injektion fås hos dyrlægen. Det er gedens natur at springe rundt på og vandre i stenede bjergområder, hvor den slider sine klove hele tiden, derfor vokser klovene langt hurtigere, end den kan nå at slide dem, under de forhold vi holder geden på som husdyr, og det er derfor nødvendigt at trimme dem. Det er nu ikke særligt vanskeligt, men det kan anbefales, at man får en erfaren gedeavler til at vise hvordan man gør den første gang. Som en regel kan man sige, at klovene skal ordnes mindst hver anden måned. Det er langt nemmere, at holde dem i orden, hvis de ikke når at blive for lange.

Stalden. 

Det vigtigste krav til stalden er, at gederne står tørt og trækfrit, men alligevel med god udluftning. Geder kan sagtens tåle kulde, de producerer blot en tættere underuld  og skal have mere strukturfoder at æde. Der er to forskellige måder at opstalde geder på.  Løsdrift. Her skal man regne med 4 kvm. til hver ged (lidt mindre til dværggeder). Det er vigtigt, at løsdriftstalden indrettes, så alle, selv de svageste, har adgang til foder og vand. Har gederne fri adgang til udeareal, kan de evt. gå på et mindre indeareal. Det er blot vigtigt at huske, at geder holder meget af at kunne bevæge sig omkring, og at gederne indbyrdes har et strengt hierarki.  Bokse. Her regner man med 3 kvm, til hver boks. Boksinddelingen er god til det lille gedehold, da gederne har fred og ro til at æde. Man kan med stor fordel indretter en lille grusbelagt løbegård, eller stor græsfold, hvor gederne frit kan bevæge sig, med direkte adgang til stalden. Den  indrettes med forskellige udfordringer - store sten, klatrestativer m. m. Om sommeren bør man placere en høhæk med halm i folden. Husk geder hader regn så de skal altid have mulighed for at komme i læ. Har man større græsningsarealer kan disse indhegnes til gederne. Selve indhegningen kan godt volde problemer, og man kan lige så godt fra starten sætte et solidt hegn, det vil spare mange ærgelser og megen irritation fremover. Et solidt hegn, der kan holde i mange år, får man ved at sætte 1, 2 m højt haretæt dyrehegn på egetræspæle, inden for hegnet 40 cm over jorden og 30 cm fra hegnet sættes desuden en strømførende tråd. Er det dværggeder eller kid, der skal hegnes inde, skal man sætte endnu en tråd 20 cm over jorden. Hvis man undlader den strømførende tråd, risikerer man, at gederne træder hegnet ned, og at de bruger det til »kløpind«, så det løsner sig fra jorden og pælene bliver løse. En anden mulighed er at indhegne med 4 - 6 strømførende tråde, disse sættes 20, 35, 50, 75, 100 og 125 cm over jorden. Denne løsning kræver en kratiig strømgiver. Endelig er der mulighed for at have gederne i tøjr. Dette kunne jeg aldrig finde på at anbefale, så vi lader den stå her....

M3 status 

Maedi-visna/CAE er en dødelig sygdom der angriber centralnervesystemet, så dyret udvikler neurologiske symptomer, med dårlig styring af bevægelser, dårlig gang, fald m.m. Sygdommen har dødelig udgang. 

Sygdommen udvikler sig meget langsomt, men kan i inkubationstiden overføres fra dyr til dyr også mellem får og geder. 

Sundhedsprogrammet.

Det er en frivillige sundhedsprogram med blodprøvning hvert 3. år for at opretholde M3 status. Det sikre dig en viden om dine dyr´s sundhedstilstand og er derfor vigtigt at være med i.

Når man som ny avler køber geder, skal man huske at spørge om sælgers besætning har M3 status, eller hvis han ikke har det, skal man selv sørge for at få taget blodprøver med henblik på at opnå M3 status. Hvis man ønsker det.. 

Indtil man opnår M3 status skal man have sine geder blodprøvet 1 gang årligt indtil 3 på hinanden følgende prøver har været negative, derefter har man opnået M3-status, og har adgang til dyrskuer og andre samlinger af dyr. Så ønsker man at gå på dyreskue med sine dyr skal man tænke sig om inden man køber sine dyr..

Husk ved køb af geder at se sælgers Meadi attest med sælgers navn for at være sikker på om at status er den ønskede.

Der skal indsendes en ejererklæring for at komme med i  maedi-programmet.

Dette skal også ske ved hver blodprøvetagning.

CHR-nr: Alle gedeavlere, uanset hvor mange dyr man har, skal være registreret i CHR (det Centrale Husdyr Register) og have et CHR-nr.

Derudover skal alle til- og afgange indberettes på den medfølgende flytteblok eller via www.webdyr.dk

Øremærker. Som hovedregel skal alle geder født efter 1.1.2003 skal være mærket med 2 øremærker, 1 i hvert øre.  Undtagen slagtegeder. Disse kan nøjes med èt øremærke. 

Sundhedsdokument

Alle dyr der flyttes fra en besætning til en anden (også til slagter) skal ledsages af et sundhedsdokument. Dette er lovpligtigt.

På www.glr-chr.dk og på DGU’s hjemmeside www.goat-dgu.dk  kan man gratis hente og printe sundhedsdokumentet ud.

Har man ikke mulighed for selv at printe dokumentet ud kan det bestilles vis de lokale CHR-afdelinger, men de vil i så fald ikke være gratis, men koste ca. 20 Kr + porto.

Sundhedsdokumentet gælder i 14 dage og skal opbevares i 5 år.

Alle gedeavlere kan tilmelde sig den frivillige gederegistrering hos den lokale RYK-afdeling.  På den blok som følger med den frivillige gederegistrering  noteres alle forandringer i besætningen, så som: læmninger, slagtninger, afgang ved salg, køb af dyr samt død.

Indberetningerne skal indsendes til din lokale RYK afdeling indenfor 7 dage.

Det komplette regelsæt findes på www.lr.dk under Får og Geder – Avl og Registrering.

CHR nummer for Tina´s kæledyr: 114555

Sygdomme hos geder:

Se link:  

http://www.goat-dgu.dk/Sygdomme/clostridier.htm

http://www.vet.dtu.dk/Dyrlaegens-indgang/Sygdomme-A-Z/Sygdomme-hos-faar-geder-og-hjorte

https://www.landbrugsinfo.dk/faar-og-geder/sundhed-og-sygdomme/Sider/Startside.aspx