Vi har pt 7 hvalpe i pleje fra et shelter i Rumænien
De må komme ud af Rumænien når de er 15 uger.
Det er synd og skam at de skal være så gamle, for at komme ud. Normalt har man jo hvalpen fra den er 8-10 uger.
De uger fra hvalpen er 8 uger og frem til 12-15 uger er en meget vigtig tid for hvalpe.
Hvalpen befinder sig i en meget vigtig socialiseringsfase, alle oplevelser, forandringer, bliver lagret i hvalpens hjerne for altid. Også de negative. De erfaringer hvalpe får i den alder vægter op til 80 % af deres indlærings erfaringsbank.
Så en flok hvalpe der går sammen i shelteret og kommer i pleje som 15 + uger, er en kæmpe omvæltning.
Fra at leve udenfor til at komme ind i et hus, med gulvtæpper og møbler.
Samt de jo på ingen måde er renlige, så det er det første der skal gøres noget ved. De tisser alle steder, og især i deres seng. Skider i møbler og endda vindueskarmen kunne bruges til at skide på..
Min løsning var en kæmpe kattebakke. Det fungere super fint, for de fleste af hvalpene.
De slås utrolig meget, og legetøj gjorde det faktisk værre. Hvilket også er derfor der ikke er legetøj i shelteret.
Men alt bliver splittet ad, lænestolen, væggen, dyner, hjørner på alt er gnavet i.
Frans gik ud og fandt en bunke grene. Så mange at der var til alle, også dem der hamstre. Jeg skal da lige love for der blev gnavet i pinde. De første par dage var de meget uenige om hvem der skulle gnave i hvilken pind, men da der var pinde nok gik det ret hurtig over.
Vi tog vores havemøbler ind. Bord og stole. Samt mit udstillingsbord. Så kan de komme op en af gangen og bliver børstet og får klippet klør. Tørret når de kommer ind fra det fantastiske vintervejr vi har.
Vi prøver lidt til med halsbånd, det er ikke alle der synes det er fedt, men de finder sig i det.
Senere kommer snoren på.
Det var så de første 14 dage. Hold nu op de lære hurtig. Det er en fornøjelse at arbejde med dem.
Karantænen ovre og de skal introduceres for vores hunde.
Jeg har ingen rigtig bekymring her, og gik det ret nemt.
Næsten alle har fået halsbånd på, og nye er bestilt.
De begynder nu hver i sær at vise deres personligheder.
Der er til alle slags familier.
Der er et par sofa kartofler , nogen til den stille skovtur, den der aldrig sidder stille, og den virkelig kloge og problemløseren.
De er nu så småt ved at være klar til nye eventyr.
Vil du høre om ungerne, så smid mig en mail.
Feldborg.nielsen@gmail.com og aftal et besøg.
Når du kommer på besøg til en af hvalpene, Skal alle der bor i huset komme med.
Du har ikke pænt tøj på. Kom i dine gamle klude, som det ikke gør noget bliver beskidt.
Sørg for støvler og og varmt tøj, vi bor på landet.