Fotoalbum

Feburar 2017 var Frans og jeg i Serbien for at hente 10 hunde hjem. Turen er gået næsten gnidningsfri. Serbien er et utrolig smukt land, men på undersidener der en grum virklighed. Dyr i Serbien har en meget lav status for størstedelen af befolkningen. 

Hunde er noget der lever vild på gaden og i bjergene, det er noget forældre lære deres børn er okay at sparke og kaste sten efter. De hunde der lever vild er efterkommere af de hunde der blev efterladt under krigen, eller hunde der er smidt ud fordi man enten ikke gider dem mere eller fordi man ikke har råd til mad. I Serbien kan man kun købe hundefoder i de store supermarkeder. Hundeproblemet i Serbien ligner vores katteproblem i Danmark. Men i Serbien må man ikke aflive en hund. Man må gerne tæve den til ukendelighed, men man må ikke aflive den. Man undres!!!!

Det offentlige Shelter i Serbien er ganske enkelt grusomt. Hundene bliver hentet af hundefangere, og de er i mine øjne ikke mennesker. Om hunden brækker benet under fangsten er bare ærgeligt, de kommer ind i Shelteret og venter så bare på at dø. Der er ingen foder eller kærlighed, kun døden. 

Nå tilbage til Lucky. ca 60 km fra Negothin i bjergene sidder der i vejkanten denne lille hvalp på knap 14 dage, der er ingen huse eller biler i nærheden, vi leder i buske og går frem og tilbage for at se om der evt er en hundemor eller andre hvalpe. Men nej, kun denne lille bange og kolde hvalp. 

Vi tager ham selvfølgelig med, og er enigen om at han skal bo i DK sammen med os når han er gammel nok til at komme ud af landet. Man må ikke tage hunde ud af Serbien under 6 mdr. 

Vi giver besked til Shelteret at vi kommer med en hvalp og Zvadana er klar med varmekasse og sutteflaske. 

Jeg er utrolig taknemmelig for den pleje og hjælp de har givet min Pops. Han har aldrig mærket hvordan det er at være gadehund, så det er en utrolig glad og nysgerrig hvalp jeg har fået hjem. Han er fræk som en slagterhund og stjæler mins sko. Han bider dog ikke i dem han sover sammen med dem. 

Sidst i Juni 2017 henter vi igen 10 hunde, der er 40 grader i Serbien og vi er så heldige at turen derned går super fint og vi har en hel dag til at se Serbien. 

Turen hjem er hård, 40 grader til ned sidst i Østrig. Hundene sidder i en kasse vogn og det er varmt. Vi giver vand hver time, men da vi når midt i Østrig holder vi i kø, kø, kø, kø. samlagt over 6 timer, sidder vi i kø. Der kan vi jo ikke komme til hundene, så det gav en del bekymring. 

Lucky havde hudmider da vi hentede ham, han fik en behandling inden vi kørte, men turen hjem var meget hård så det blussede op i lys lue da vi var kommet hjem, han hævede så meget at han næsten ikke kunne se noget, læberne var hævet og kroppen fuld af sår efter den trælse kløe det hele gav. 

Han er blevet badet og smurt efter alle kunstens regler og det er nu ved at være rigtig fint.