Jeg bliver spurgt om mange ting i forhold til vores dejlige basser. En ting jeg egentlig ikke har skænket en tanke at skrive om er Planter i grisefoldene. 

Så det vil jeg prøve.. 

Vi kender alle Fingerbøl blomsten. Den er så smuk som den står og svejer med dens klokker i sommervinden. Men men den er smadder giftig for alle pattedyr. Ja også Dig selv. 

Den indeholder Digitoxin, som er et giftstof. Det har et Glykosid i sig som har virkning på alle pattedyr´s hjertefunktion, som findes i fingerbølblomster og deres slægtinger. Modsat digoxin, der udskilles via nyrerne, bliver digitoxin omsat og udskilt gennem leveren som har en kortere virkningstid i kroppen. Digoxin, udskilles via nyrerne. 

Symptomerne er manglende appetit, kvalme, opkastning, diarré, forvirrethed, synsforstyrrelser og uregelmæssig hjerterytme.

Anti-digitalis antistof, bruges til  behandling for alvorlig digitoxinforgiftning. Men det skal gå ret stærkt. 

Engbrændbæren er frygtet af de fleste der har med dyr at gøre, men især landmænd og hesteavlere

Alle dele af planten er giftige.

Planten indeholder leverskadelige pyrrolizidinalkaloider.

Alkaloiderne er stabile, hvilket betyder at de nedbrydes Ikke ved fremstilling af hø, wrap eller ensilage. 

 Her kan vores dyr ikke kan undgå at æde planten.

De fleste dyr undgår planten på marken. Den smager bitter. Men i de senere år er der sååå mange af de her giftige planter og der er nogle dyr der har fået smag for dem.  

Vi har selv brugt en del år på at få den fjernet. Men hvis naboen ikke gør det samme er det nærmest umulig at få den væk.   Det er vigtig at få den op med roden og i en sæk også skal den brændes af. Selvom den ligger på bunken med haveaffald spreder den stadig sine frø.  

Så fjern den fra dine marker og folde. Køber du hø, wrap til dine dyr, så sikre dig at der du køber det, de selv sørger for at fjerne planten.. 

Både agern og bladene fra egetræer er giftige for vores husdyr. Både blade og agern indeholder pyrogallol. Der er dog forskel på modenhed af agern og bladene og hvilke art af egetræ.. Men grønne agern indeholder den største mængde pyrogallol. 

Symptomerne optræder da typisk få dage (3 – 4) efter optagelsen, alt efter hvor meget dyret har indtaget. 

De første symptomer

Nedstemthed. Nedsat/ophørt mælkeydelse. Huldtab. Hår, mørkt/gulligt afføring. Smerte.  

Senere og uden behandling. 

Blodig diarre. Næseblod og blødninger under huden. Nyresvigt. Væskeansamlinger i huden, bugen osv

Uden hurtig og insentiv behandling er der en dødelighed på 80%

Skarntyde. 

Vi kender den alle fra vejkanter og marker. 

Skarntyde indeholder giftstofferne coniine, gamma-coniceine og N-methylconiine, men coniine er det vigtigste og værste.  Coniin virker lammende og findes i hele planten.

Skarntyde er giftig for alle dyrearter, selv i små mængder.  For kvæg kan så lidt som  1-10% af Skarntyde i foderet nok til at give forgiftning eller døds­fald.

Skarntyde kan give fosterskader hos drøvtyggere og grise. Kvæg og grise er mere udsat end får og geder. Den kritiske alder for fosterskader er for geder og grise er 30-60 dage, for kvæg 40-70 dage. 
Planten bliver som regel undgået af vores dyr. Men igen, man ved aldrig.. 

Der er normalt ingen fare ved fodring af stråfoder med skarntyde. Dog indeholder de tørret frø stadig giften. Men ved vådt foder som wrapp beholder planten giften i sig

Symptomer.

Mad lede. Uregelmæssig puls, Savlen. Muskeltrækninger. Hyppigere vandladninger. Langsom og besværet vejrtrækninger. Lammelse og til sidst død. 

Ved kroniske forgiftninger sker der fosterskade. Ganespalte. forandringer på rygsøjlen. krumme ben. Manglende eller snoet haler.  

Hvis dyret er forgiftet vil dyrets urin og ånde lugte lidt som en mus lugter